Baggrundsbillede
Hjem / Højskamling

Højskamling

Højskamling var og er Sønderjyllands højeste punkt på 113 meter. I løbet af 1800-tallet voksede de sproglige og nationale modsætninger i Sønderjylland. Det var baggrunden for den første folke- og sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, hvortil Højskamling blev erhvervet af en kreds af velstående bønder, der købte et areal på 3,5 hektar på Skamlingsbankens top. Senere tilkøbte Skamlingsbankeselskabet mere jord, så selskabet i dag ejer otte hektar jord i alt. På Højskamling står Danmarks højeste flagstang, hvor Skamlingsbankeselskabet siden 1891 ved kongelig resolution har haft tilladelse til at flage med splitflag på hverdage. En ret der ellers fortrinsvis er forbeholdt Kongehuset og forsvaret.

Mindesmærkerne på Højskamling

På Højskamling blev der i perioden 1863 til 1921 rejst otte mindemærker, der alle markerede kampen for det danske sprog og identitet, og samtidig afspejler forskellige faser af den dansk-tyske historie. Efter nederlaget i 1864 og sprængningen af Skamlingsbankestøtten samt den efterfølgende genrejsning markerede de rejste mindesmærker også Skamlingsbanken som et nationalt erindringssted.

1863

Skamlingsbankestøtten

Den 25 høje stenstøtte, som blev rejst i 1863, er Højskamlings mest kendte mindesmærke og vartegn. Mindestøtten har indhugget 18 navne på mænd, der har haft betydning for den danske sag.

1884

Grundtvigstenen

Grundtvigs folkeoplysende virke satte også sine spor på Højskamling, da han var en af hovedtalerne til den anden sprogfest i 1844. Derfor rejste højskolefolk fra Norden i 1884 en mindesten for ham på Højskamling.

1893

Laurids Skau

På 50-års dagen for det første Skamlingsbankemøde i 1893 blev det markeret med et mindesmærke for Laurids Skau. Den veltalende bonde, der formåede at omsætte Christian Flors ord til en flammende tale, der rev folkemasserne med under de første sprogfester.

1897

Theodor August Jes Regenburg

I 1897 rejstes en mindestøtte på Højskamling for Theodor August Jes Regensburg, der var en af de stærkeste  håndhævere af den danske sprogpolitik helt frem til 1864.

1899

Mourits Mørk Hansen

Mourits Mørk Hansen var stor fortaler for Regenburgs sprogreskripter og en stærk talsmand for den sønderjyske sag. I 1899 rejstes et mindemærke over ham på Højskamling.

1903

Talerstolen

60 år efter den første sprogfest i 1903 blev der indviet en unik talerstol på Højskamling, der blev udsmykket med både nationale, nordiske og kristne symboler. På de to største sten ses de to slesvigske løver.

Christian Flor

1912

Christian Flor

Flor havde stor betydning for flere af forkæmperne for den danske sag i Sønderjylland. Det var Flor, der skrev de første af Laurids Skaus taler, men først i 1912 rejstes et mindemærke for ham på Højskamling.

Peder Skau

1921

Peder Skau

Året efter Genforeningen i 1921 blev der rejst en mindestøtte for Peder Skau – bror til Laurids Skau – for hans betydelig indsats for danskheden i Sønderjylland.

1938

Hans Iver Staal

Mindesmærket over Hans Iver Staal blev oprindelig rejst ved Torning Mølle i Sønder Tyrstrup i 1938. I 2020 blev det besluttet at flytte mindesmærket til Skamlingsbanken på den jord, som Hans Iver Staal var med til at købe.